EMAIL MARKETING
Email marketing med Klaviyo
Email marketing er en effektiv metode til at opbygge og vedligeholde relationer til eksisterende og potentielle kunder. I denne opgave har jeg arbejdet med Klaviyo til opsætning af en tilmeldingsformular, et automatiseret emailflow samt udarbejdelse af en velkomstmail og en kampagnemail.
Tilmeldingsformular
Jeg har oprettet en popup-formular i Klaviyo, som vises automatisk, når en bruger besøger hjemmesiden. Formularen giver mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet ved at indtaste sin e-mailadresse.
Hvis brugeren lukker formularen, minimeres den til et ikon i hjørnet af skærmen. På den måde er tilmeldingsmuligheden fortsat tilgængelig uden at forstyrre brugeroplevelsen.
Formålet er at gøre tilmelding til nyhedsbrevet enkel og tilgængelig.
Automatiseret emailflow
For at automatisere kommunikationen med nye abonnenter har jeg oprettet et emailflow i Klaviyo. Flowet aktiveres, når en bruger tilmelder sig nyhedsbrevet via hjemmesiden.
Den første mail sendes umiddelbart efter tilmelding og fungerer som en velkomstmail. Efter to dage udsendes en kampagnemail med relevant indhold og en tydelig call-to-action.
Formålet med flowet er at skabe en sammenhængende kunderejse fra tilmelding til engagement gennem relevant og målrettet kommunikation.
Velkomstmail
Velkomstmailen udsendes automatisk, når en bruger tilmelder sig nyhedsbrevet. Formålet er at byde nye abonnenter velkommen, introducere hjemmesiden og skabe tillid til afsenderen.
Mailen indeholder en kort præsentation af, hvem jeg er, samt hvad modtageren kan forvente at modtage fremadrettet. Derudover indeholder mailen en call-to-action, som leder brugeren videre til hjemmesiden.
Kampagnemail
Kampagnemailen udsendes automatisk to dage efter velkomstmailen. Formålet er at skabe engagement og lede modtageren videre til relevant indhold på hjemmesiden.
I mailen promoveres min podcast om trends indenfor digital markedsføring. Mailen er opbygget efter tragtstrukturen, hvor modtagerens opmærksomhed først fanges med en overskrift og et billede, hvorefter interessen opbygges gennem en kort præsentation af indholdet. De vigtigste budskaber fremhæves med fed skrift, inden modtageren opfordres til handling via en tydelig call-to-action – landingsiden er min podcastside, hvor afsnittet kan høres. Formålet er at skabe trafik til hjemmesiden og øge interessen for det faglige indhold.
KPI'er og refleksion
For at vurdere effekten af emailflowet vil jeg måle på åbningsrate (Open Rate) og klikrate (CTR). Disse KPI’er giver indsigt i, hvor mange modtagere der åbner mailene og engagerer sig i indholdet ved at klikke videre via de valgte call-to-actions.
I arbejdet med email marketing har jeg haft fokus på at skabe en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af hjemmeside og emails. Den visuelle røde tråd er skabt gennem brug af samme logo, farver og grafiske udtryk som på hjemmesiden. Derudover understøtter de tydelige call-to-actions kunderejsen ved at lede brugeren videre til relevant indhold. Formålet har været at skabe et genkendeligt og professionelt udtryk, som styrker brugeroplevelsen.
